onsdag den 2. november 2011

Barn af de gode julekalendere..

Der findes mindst én søløve i Grønland, Det var Christian IV der byggede rundetårn, Julemanden stammer fra en biskop i Myra, Danskerne solgte de vestindiske øer i 1916 og Det er Thor der laver tordenvejr... Det er blot et lille udpluk af min barndomslærer, der er uddraget fra de gode gamle julekalendere, og som jeg aldrig vil glemme.

Danmark er rigtig god til at producere julekalendere, der både er sjove og hyggelige men sandelig da også lærerige, og jeg har været heldig at være født i en generation, der har fået alle de gode med. Endnu i gymnasiet mindes jeg at hive bonusinfo frem af hatten, primært hentet fra de fire Pyrus julekalendere. Til stor glæde for gamle lærer Hans, der dog troede det kom fra et grundigt blik i historiebogen. Men men, det bliver nu aldrig det samme at læse om Kong Christian ved højen mast i en støvet bog (med gamle elevers vittige illustrationer i margen), som det bliver at se Jens Okking stå i det gamle rigsarkiv og berette om slaget - det kunne Hans desværre ikke forstå.

I år er det Nissebanden i Grønland, der skal rulle over skærmen på DR, og selvom jeg har boxen stående på hylden, vil jeg bestemt følge med. Der er fantastisk billeder - og nyttig viden fra Grønland at hente. Her er et lille klip fra min yndlingssang fra julekalenderen, og som kan sprede lidt præ-julestemning til det ganske land. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar