Det pokkers studie..

Endnu en gang har jeg placeret mig selv på læsesalen i Nobelparken. Koncentrationens højborg, den flittige elevs hjem og udgangspunkt for forbavsende mange overspringshandlinger. Vi HAR det hårdt, vær endelig ikke i tvivl om det. Når I hører universitetsstuderende beklage fakulteternes manglende talent for planlægning, eksamensræs og påbegyndende stressymptomer skal det tages alvorligt, for det er bestemt ikke lutter lagkage. Et mere overbliks-havende eksamenssekretariat ville frigøre meget tid, der ellers bruges til brok og klage henover strikketøjet (og indimellem resulterer i en tabt maske).

December skal og må ødelægges hvert år, når undervisere og studieordninger begynder at indkræve opgaver, der ærlig talt tager vigtig tid fra kagebagning og hjertefletning. Det er jo ikke os, der har opfundet julen, men som nordisk studerende er det simpelthen vores pligt at holde traditionerne i hævd. Klejnerne koger jo ikke sig selv, og Ikea kageformene (der har stået klar siden januar) skal da have dej at rive i. I år har jeg endda endnu flere bekymringer, da det store julelandskab netop har mistet sin sædvanlige plads i bogreolen til fordel for - hold nu fast - bøger. Jeg må snart bede om mine himmelblå. Generelt set må der siges at være en lille brokstemning florerende på uni, når det hvert år går op for os, at når studievejledere siger "At studere er et heltidsjob", så er der noget om det. Men men...Vi holder fanen højt og strider os gennem semesterplanernes sidste krampetrækninger - det er trods alt, hvad kendetegner den sande studerende. Det lykkes som regel at få vaniliekransene i hus, og stuen bærer da efterhånden præg af Gertrud Sands julestue når december nærmer sig, men det er kun ved hjælp af en sand viljestyrke.

Selvom meget mere kunne skrives om emnet, slutter jeg nu - da teksten der ligger ved siden af mig, ser så truende og vigtig ud. Der skulle jo gerne være tid til lidt strikning i aften for at kompensere for den hårde dag på læsesalen..Puha!