Ja..nu er det muligvis min tur til at stille de så ofte omtalte træsko (for mit vedkommende vil det nok nærmere være sorte læderstøvler men lad nu det ligge). Det står skidt til med mig. Kong Vinter har endnu en gang lagt sin klamme hånd om mit legeme, og jeg fornemmer langsomt livet sive ud ad mig (jeg har, hvad man kunne kalde "uafladelige snot- og hostafgang). Det er dog lidt som om, ingen rigtig forstår sagens alvor, selvom jeg dagligt tømmer tekande på tekande og stopper mig med medikamenter der, trods sygdommens alvor, stadig fås i håndkøb. Ikke engang sygepleje-søs er stillet foran hoveddøren, med alt hvad en syg patient kunne have brug for. Derfor forsøger jeg ikke at lade det gå stille for sig.. mest af hensyn til de folk, der muligvis vil sende en kærlig tanke her til sidst..?
Klagesangen er dog heldigvis nået til Thy (med lidt piv og ynk i telefonen nåede budskabet over på vestkysten), hvilket ganske naturligt har resulteret i en overlevelsespakke fra mutti - hun forstår heldigvis altid situationens alvor..
Hvis dette bliver mit sidste blogindlæg, vil jeg gerne ønske rigtig glædelig jul og sige tak for denne gang til mine trofaste læsere. Det kan være vi ses på den anden side..
Ja dertil vil den omtalte søster da lige knytte et par ord. Man kan da ikke stille sig til rådighed for en Nide der ikke engang fortæller at hun er syg.. fy søster.. så kom nemesis hva.. så synker vi.. eller du gør ikke.. hvis du har ondt i halsen..
SvarSletTag dig sammen, Anita!
SvarSletHilsen Stine :)