lørdag den 25. september 2010

Jul jul jul

Nu er det snart jul igen og jeg glææder mig! Midt i morfologiprøver (morfologi + prøv - er = sb + vb > sb, pl. ubest. form), bachlorplanlægning og frustration over det påbegyndte halstørklæde der aldrig vil blive færdig, slog det mig. Der er faktisk kun tre månder til, at juleaften igen står for døren, hvilket betyder 51 dage til jeg her i huset har tilladelse til at gå amok med nisser og guirlander. Sidste år boede vi i Risskov da julefreden bredte sig, og flyttede først i januar ned i vores Grønnegade rede. Det betyder, at i år bliver første gang, nisserne skal ud af kasserne her, og alt skal derfor have tildelt en traditionel plads. Kun nisselandskabet der blev indkøbt i februar er forudbestemt til en vindueskarm. Sikke et projekt, sikke muligheder.
Heldigvis står jeg ikke ene med begejstringen, og kære barndoms- og studieveninder er klar på at gå i krig med de 16 julekalendere, der står klar i reolen. Her vil jeg gerne benytte lejligheden til stærkt at anbefale barndommens kæreste julekalenderminde: Skibet i Skilteskoven og efterfølgeren Jul i Juleland (som DR endelig, efter hundrevis af opfordringer - og ikke kun fra mig, sidste år valgte at udgive). Disse to må kunne sætte julestemning i selv den mindste juleentusiast, og det lykkes faktisk selv med Jesper.Klik på videoen og nyd det!
Pludselig virker efterårets bachloropgave ikke så slem, når man huskes på, hvad der venter forude. Tilbage er bare at sige rigtig glædelig julestemning til alle, jeg håber i vil nyde det ligeså meget som jeg gør.

2 kommentarer:

  1. Hurraaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa :D
    Kan næsten slet ikke vente! Vi skal altså julehygge rigtig meget, for jeg bliver nemlig også hele 2 år når det er december måned :D

    SvarSlet
  2. Skal du ikke have denne julekalender: http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article1420227.ece ?

    SvarSlet