søndag den 27. februar 2011

Ukuleler i Bruun's galleri

En alt i alt god weekend lakker mod enden, og jeg vil kort indvillige mine læsere i søndagens store kulturelle oplevelse. Efter et par hyggelige dage i Thy vandrede jeg frisk og forventningsfuld op ad rulletrappen fra spor 2 på Århus hovedbanegård kl 13.15, og her blev jeg mødt af et gevaldigt menneskemylder. Anledningen var den, at Bruuns galleri har valgt at holde søndagsåbent første og sidste søndag i hver måned, og dette trak åbenbart folk. Et gladeligt gensyn ventede mig ved rulletrappen, da min yndlingsmusiker (og rent tilfældigvis kæreste) og hans to medspiller, Andreas og Mikkel, slog sig løs på deres ukuleler. - Skulle nogen mod alt forventning ikke nikke genkendende til instrumentet, er det kort fortalt en mini guitar med kun fire strenge. De er hver især nogle små originaler, der spiller kopinumre i nye glade arrangementer og former, så i daglig tale hedder bandet ganske enkelt "De Originale Kopier". Omgivet af glade søndagsshoppere satte de midt på denne eftermiddag fuld gang i festen. Der var stor opbakning fra såvel gode venner som almene århusborgere og mange stoppede op for en stund for at svømme lidt hen i bl.a. Aqua klassikere og nye imitationer af Disney ørehængere. Især en yndig lille pige blev forelsket i de tre drenge og fulgte dem trofast rundt i centeret i halvanden time...Åhr hva. En alt i alt dejlig dag med god musik og dejlige drenge.

Er man blevet nysgerrig efter at lytte lidt med, er der god musik at hente på www.deoriginalekopier.dk og på Facebook. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar