"Efter Aftale vil jeg uden videre Omsvøb begynde paa mit LevnetLøb"

Ovenstående titel har været genstand for min fulde opmærksomhed natten igennem, og er formodentlig en af de sætninger der aldrig viskes af min indre nordisk-tavle. Undres man over de stor bogstaver, skyldes de ikke akut søvnmangel, men blot det faktum at sætningen er hentet fra en tekst skrevet i 1700-tallet, hvor navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. Bagmanden er vores store, nationale digter, Johannes Ewald, som de fleste formodentlig kender som bagmanden til "Kong Christian stod ved højen mast". Selvom han mest er kendt for lyriske og dramatiske værker har jeg ugen igennem tygget mig igennem hans store prosaiske værk "Levnet og Meeninger", der netop beskriver hans levnetløb. I dag ville man sikkert kategorisere den for en yderst eventyrlig selvbiografi, men betegnelsen var altså ikke opfundet på daværende tidspunkt. Den er bestemt læsværdig, hvis man er til de store nationale skatte, men det er nu ikke pointen med dette indlæg.  

Universitetet gør os små neurotiske, og de normale prioriteringer flyttes i eksamensperioder lidt rundt i systemet. Vi lever af usunde mængder kaffe, forvander boligen til en mindre version af Statsbiblioteket  og udvikler overspringshandlinger man aldrig troede kunne forekomme. Derudover begår jeg altid den fejl, at betragte de studiefrie dage - tiltænkt opgaveskrivningen - som oplagte til lidt ekstra vikartimer. "Vi kan jo sove når vi bliver gamle" som det så ofte - og sjovt nok stadig ufattelig morsomt udbrydes af diverse vårharer. Personligt bliver jeg en smule pirrelig, hvis ikke i hvertfald syv timer kommer i hus. Et sjovt fænomen, som jeg indtil for nylig troede jeg var ene om, er den utrolig konstruktive tankegang. Når opgaver skal afleveres kl 12.00 cykler vi alle hjemmefra i passende tid, så vi - i tilfælde af at vi havner i en trafikulykke med brækkede arme og ben, har tid til at guide ambulanceføreren forbi Nobelparken. Personligt sender jeg altid opgaven afsted med e-mail, så det i tilfælde af røveri op ad Randersvej vil være muligt at lave et nyt print på uni i god tid. Alle de ting der virker så skræmmende i hverdagen, bliver i disse dage uheldige forhindringer, der skal overvindes. Skulle Mount Everest nogensinde krydses af en universitetsstuderende, kunne man passende placere afleveringsdisken på på toppen og sende et hold med 3. forsøgsopgaver (hvilke er sidste chance for et "bestået") afsted.  Efter blod, sved og tåre skal det aldrig forekomme, at en færdig opgave ikke når eksamenssekretæren i passende tid. Koste hvad det koste vil.