Man må desværre se det i øjnene..om kun to dage er min glorværdige karriere på Det Kongelige Teater slut og jeg må vende tilbage til den jævne titel som studerende. Ikke fordi jeg ikke til daglig nyder denne beskæftigelse (og sandelig da også livet i Århus), men efter et fantastisk ophold i Skuespilhuset kan vemodet ikke undgå at slå et smut forbi.
De sidste par uger har været hektiske, idet der i opløbet (som det smukt hedder på fagsprog, men som oversat betyder "nu er der snart premiere så alle må lige få lettet rumpetten-perioden") både skal testes lyd, lys og andre magiske effekter. Derfor har jeg tilbragt mange timer på Store Scene i rampelysets skær, simpelthen for at teste om det virkede korrekt. Teknikken har mildt sagt drillet lidt, men til gengæld har skuespillerne gjort et fantastisk stykke arbejde, og min ellers så fine notesbog har været væsentlig mindre i brug på det sidste. En stor sort bog og en kuglepen er ellers et dejligt redskab for at understrege rigtigheden, når man er rundt og uddele noter til folk, der på en eller anden måde laver fejl. Skuespillerne må generelt siges at have været utrolig søde og inspirerende, og især hovedrolleindehaver Søren Sætter-Lassen efterlader et meget et stort indtryk hos mig. Magen til genial og dygtig mand skal man lede længe efter, og desuden er han også ganske charmerende privat. Men men men.. på trods af daglige frierier, må man jo nok sætte aldersforskellen ind som et no-go tegn. Også det store barndomsidol fra "Alletiders nisse", Steen Stig Lommer får en særlig plads i mit hjerte, da hans store besættelse over små ting (i dette tilfælde en kost, der knækkes på et utal af måder - men aldrig den rigtige) giver et dejligt pift i prøverne. Alt i alt må det jo siges at være et lidt overvældende sted at trisse rundt for en gammel Thybo som mig.
Siden i lørdags har vi så haft publikum på alle gennemspilninger, og de har været fantastisk positive over vores værk. Det var rigtig dejligt at få lidt respons på alle de vittigheder, vi selv har syntes var så morsomme indtil nu, men som man jo aldrig ved om er skudt forbi publikums humor. På torsdag finder den store premiere så sted, og jeg går i hvertfald til den med ro i sindet. Selvom en assistent selvfølgelig ikke har den store autoritet i instruktionen, må jeg indrømme at jeg i høj grad nyder mine egne små påfund, der er skrevet ind rundt omkring i forestillingen og som får et skulderklap af publikum.
Selvom traileren er kommet til at fremstå ganske dyster, vil jeg nu gerne understrege, at det er en helt igennem (comedia dell'arte) komedie, vi har med at gøre, og jeg vil selvfølgelig gerne anbefale den til alle. Hvis man ikke er lokal, og ikke magter en tur til hovedstaden, kommer den også på turne rundt om i landet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar