Jeg har fået mandeinfluenza!

Når de kære mænd bliver syge, er der ofte ikke langt igen. Der sukkes og pylres, og er testamentet ikke allerede er skrevet, er det sandelig med at komme i gang. Vi piger har længe drillet mændene, og deres opførelse taget i betragtning når sygdommen rammer, har det ikke været helt ufortjent. Jeg kan personligt nævne flere hankøn i min tætte, tætte omgangskreds der ikke er sen til at gribe knoglen og ringe hjem til mutti, når ikke trøsten er tilstrækkelig på hjemmefronten. Men men men..den kan nu også ramme pigerne, har jeg i den seneste uge måtte erfare, og den er hård!

Dog har jeg båret denne utrolig hårde og nådesløse influenza med oprejst (når det svage legeme kunne klare presset) pande, men lidt ynkværdighed er det da blevet til. Også jeg måtte ringe hjem til lillemor og klage min nød, efter at min sygeplejerske-søster blot havde sent mig på apoteket efter halstabletter - hun så vist ikke helt alvoren på det tidspunkt. Den rare apotekerdame var meget elskværdig, da jeg bad om en miralkur, der kunne klare både hoste, feber og snotnæse på en gang - og gerne til samme aften, men jeg så tydeligt bekymringen i hendes øjne over mit ilde udtryk. Jeg kom hjem med et lille apotek og har siden proppet mig med medikamenter der, trods den alvorlige sygdom, fås i håndkøb.

Men moren er dog menneskets sande ven, og i dag modtog jeg en nødhjælpspakke med fornødenheder til et menneske, der ligger på kanten. Vingummibamser, strømper, chokolade, halstabletter og påskekyllinger er nu, hvad jeg de næste timer kan hygge mig med. Desværre tror jeg, at halvdelen må gå til Jesper, som jeg sørgeligt nok er ved at få smittet en anelse. Heldigvis er den klamme hånd ved at slippe taget om mig en smule, så jeg kan snart indtage min nye rolle som sygepasser. Jeg skal i hvertfald ikke drille drengene mere med denne rædsomme sygdom, jeg i høj grad har fået respekt for

- Take care out there..