Kastrerer vi dem helt?

Efter en lang uges venteri på kollegiets kære boremaskine, forbarmede min kære lillefar sig i dag over mig og sørgede for, at badeænderne kom på rette hylde. Problemet har indtil nu bestået i to billedhylder, der har skulle fuldende mit projekt i at forvandle Jespers og mit soveværelse til en pigedrøm af hygge. Ænderne er portrætteret på postkort og er blot en del af den udsmykning, der nu hersker sammen med vaser og stearinlys over sengen. For mig er drømmen nu fuldført, efter at have samlet Jespers tidligere musiklokale til at fylde knap to kvadratmeter i et aflukket hjørne. Alligevel gnaver samvittigheden lidt, når jeg tænker på hvor stor en del af musikinteressen, der på tre år er formindsket i lejligheden og udskiftet med dekorationssten og strikkekurve. 


Men gad vide hvor slemme drengene egentlig synes vi er, når de weekend efter weekend hives med i Ikea - eller sendes ud på egen hånd i sengetøjets jungle for at jagte lilla linned med heste og dådyr? Selvfølgelig har nogen af dem udviklet en interesse for boligstil med tiden, jeg kan da nævne eksempler, men måske er essensen simpelthen, at de stadig er ligeglade men forstår bæreproblematikken. Den ungkarlelejlighed jeg blev præsenteret for for fire år siden, ligger i hvert fald noget langt fra det hjem vi nu har bygget, der nok nærmere er en udvidelse af mine 28 kvadratmeter fra dengang. Når jeg ser på mine veninder, er det tydeligt, at vi ikke står alene med boligudviklingen - men hvorvidt vi tøser kastrerer drengene, eller de bare føjer os (med sjofle udsigter for øje) står uvist.   


Dirch Passer sagde en gang "at kvinder bruger første halvdel af ægteskabet på at slibe mandens kanter af, og resten på at efterlyse den mand hun giftede sig med". Jeg vil lægge min lid til, at fyrenes mandighed ikke bliver slebet af men i stedet forstærkes, når de med arbejde og armkræfter hjælper kæresten med at føre hendes boligdrømme ud i livet. Hulemanden som skaffedyr, nu i skjorte, kan helt sikkert stadig bringes til torvs, men i stedet for vildsvind er det nu en stol i hvidt kunstlæder, der smækkes på bordet. Dette er i hvert fald den forklaring jeg trøster mig med, og vil derfor gerne råbe højt HURRA for den moderne mand!