Udkant eller bagland?

På trods af mit nuværende storby-postnummer er jeg i bund og grund en pige fra udkantsdanmark - endda hvad man kunne kalde vandkantsdanmark, da Hurup både har Limfjord og Vesterhav meget nær ved. Derude er der højt til himlen, hanekyllinger hos naboen, legende børn på MEGET fredelige villaveje og ellers alt hvad der hører idyllen til. Indtil for fem år siden troede jeg, at Hurup var endestation for de så berømte krager, men det skulle vise sig, at man kunne komme længere ud. Min kæreste introducerede mig nemlig til området omkring Vedersø, Kaj Munks så berømte hjemby, hvor man tager skridtet længere ud. Her huserer naturalieøkonomien stadig, og hos den gamle købmand spiller et skråt bræt rollen som rullebånd...Nogen ville måske kunne forveksle området med Hjerl Hede, men det har sgu sin charme.   

Udkantsdanmark er meget udskældt i disse dage, men jeg vil gerne slå et slag for baglandet, der byder på andre fordele end byen - hvis man kan få geografi og arbejde til at gå op i en højere enhed. Huspriserne er små men pladsen stor, hvilket giver mulighed for f.eks. at anlægge sin personlige naturlegeplads som i øjeblikket er tilfældet hos svigerfamilien. 

Børnene kan løbe uden fjerneste risiko for at blive kørt ned, cafeens overpris cafe latte kan indtages hos naboen, et får kan byttes for en gris, og generelt er der en stemning af "back to nature", som man ikke skal kimse af. Som kerneeksempler på at ungdommen kan trives i udkanten, bragte Holstebro Dagblad for nylig en artikel om Jespers søskende, der har bosat sig i hjemstavnen med deres små familier.   

  

Århus har fået et pornokollektiv

Torsdag den 23. februar tog jeg to gode venner under armen og gæstede Rosenteatrets nyeste forestilling "Af porno er du kommet". Jeg er anmelder på hjemmesiden www.kulturkongen.dk, og får herigennem mulighed for indimellem at se forestillinger gratis - til gengæld for en anmeldelse. En dejlig beskæftigelse for en teaternørd som mig. 

Bagmændene til denne forestilling var Teaterkollektivet Hoit, der indimellem dukker op i det Århusianske vækstlag. På trods af tidligere oplevelser med gruppen, tog jeg dog i teatret med friskt mod og satte mig vel tilrette blandt publikum. "Af porno er du kommet" er historien om to unge mennesker, Michael og Katarina, der på forunderlig vis er bundet sammen gennem deres pornostjerne-forældre. Han er tilsyneladende resultatet af sæd, der er vandret fra mund til mund (heriblandt Katarinas mor) i forbindelse med optagelsen til en..ja voksenfilm, mens hun er undfanget på mere anonym vis. En historie Michael er mindre begejstret for end Katarina. 

De to unge mennesker går filosoferende rundt på scenen, i en nøje fastlagt scenografi. I baggrunden ses silhuetterne af tre - mere eller mindre rytmiske danser, der vrikker i pornobelysning formodentlig for at udpensle den seksuelle stemning der hærger. Ord som "pik" og "fisse" fyger i luften, sammen med tre Ikea klapstole. Skuespillerne kæmper, det skal de have -  men grundet det banale manuskript og den tvivlsomme instruktion, må de se sig slået. Hvad jeg mener om "Af porno er du kommet" står formodentlig klart efterhånden. 

Det er ikke min mission at kritisere den Århusianske undergrund - jeg har skam selv optrådt i den, men det forekommer mig mærkelig at Teaterkollektivet Hoit flere gange slår sig på så billige emner som sex. Tidligere har man kunne se kollektivets to bagmænd kaste sig nøgne rundt på Katapult i stykket "Håndbog i engangsknald" (den ene er en kvinde, skal lige nævnes). Endnu en forestilling, hvis eneste indhold var et forsøg på at provokere med seksuelle termer og meget autentiske positioner. Tænker man over det, er "kollektiv" faktisk et udemærket navn, hvis man associere tilbage til de glade 70'ere. 

Det er muligt, at jeg bare er blevet en gammel og sur dramaturg - oven i købet snerpet måske - men er det virkelig hvad vækstlaget kan? Der var stort bifald til skuespillerne på denne premiereaften i torsdags, der dog var lidt præget af venner-/og famile udseende personer - men alligevel. Der er mange gode teatertilbud i Århus, men det her er bestemt ikke en stjerne til hatten - ikke i denne anmelders øjne i hvertfald. Men mist ikke modet derude, tag ud og se hvad de små teatre kan - men hvis ordet porno/sex eller refererende termer hertil er nævnt på plakatet, så overvej det en ekstra gang - det er alligevel halvanden time af ens liv, man aldrig får igen.      

En forårsdag i januar

I en tid med blæst, kulde og mørke viser vejrfeen (i tilfælde af at en sådan findes) sig alligevel indimellem fra sin mildere side. I sidste uge gæstede mine forældre Århus, og på trods af ivrige forsøg fra lillemors side om at runde det sidste af udsalget, lokkede Jesper og jeg dem alligevel med i dyrehaven i vejrets anledning. Det er ikke mere end et par måneder siden, jeg først opdagede dette paradis på jord sted, men det er allerede blevet et af mine absolutte yndlingssteder i Århus omegn. Bambierne er yderst gæstfrie, og man kommer hurtigt i kridthuset medbringende tre kg. gulerødder.

Dagen gav mig desuden en oplagt mulighed for at afprøve et nyt kamera, der hos os var dette års mandelgave juleaften. Siden jeg var den eneste omkring bordet, der havde ytret ønske om en sådan, tror jeg nu, at der var aftalt spil med i det. På trods af mine 24 somre har mandlen det nemlig stadig med på mystisk vis at lande hos undertegnede, sidste år i et glas pepsi oven i købet. Med de forhøjede præmier håber jeg på, at der ikke kommer børnebørn til i løbet af det næste år, så man stadig kan have lov at være den yngste - for hvem ved, måske kommer der en ny blitz i puljen næste år.

Mine muligvis sidste ord..

Ja..nu er det muligvis min tur til at stille de så ofte omtalte træsko (for mit vedkommende vil det nok nærmere være sorte læderstøvler men lad nu det ligge). Det står skidt til med mig. Kong Vinter har endnu en gang lagt sin klamme hånd om mit legeme, og jeg fornemmer langsomt livet sive ud ad mig (jeg har, hvad man kunne kalde "uafladelige snot- og hostafgang). Det er dog lidt som om, ingen rigtig forstår sagens alvor, selvom jeg dagligt tømmer tekande på tekande og stopper mig med medikamenter der, trods sygdommens alvor, stadig fås i håndkøb. Ikke engang sygepleje-søs er stillet foran hoveddøren, med alt hvad en syg patient kunne have brug for. Derfor  forsøger jeg ikke at lade det gå stille for sig.. mest af hensyn til de folk, der muligvis vil sende en kærlig tanke her til sidst..? 

Klagesangen er dog heldigvis nået til Thy (med lidt piv og ynk i telefonen nåede budskabet over på vestkysten), hvilket ganske naturligt har resulteret i en overlevelsespakke fra mutti - hun forstår heldigvis altid situationens alvor..

Hvis dette bliver mit sidste blogindlæg, vil jeg gerne ønske rigtig glædelig jul og sige tak for denne gang til mine trofaste læsere. Det kan være vi ses på den anden side..

Det pokkers studie..

Endnu en gang har jeg placeret mig selv på læsesalen i Nobelparken. Koncentrationens højborg, den flittige elevs hjem og udgangspunkt for forbavsende mange overspringshandlinger. Vi HAR det hårdt, vær endelig ikke i tvivl om det. Når I hører universitetsstuderende beklage fakulteternes manglende talent for planlægning, eksamensræs og påbegyndende stressymptomer skal det tages alvorligt, for det er bestemt ikke lutter lagkage. Et mere overbliks-havende eksamenssekretariat ville frigøre meget tid, der ellers bruges til brok og klage henover strikketøjet (og indimellem resulterer i en tabt maske).

December skal og må ødelægges hvert år, når undervisere og studieordninger begynder at indkræve opgaver, der ærlig talt tager vigtig tid fra kagebagning og hjertefletning. Det er jo ikke os, der har opfundet julen, men som nordisk studerende er det simpelthen vores pligt at holde traditionerne i hævd. Klejnerne koger jo ikke sig selv, og Ikea kageformene (der har stået klar siden januar) skal da have dej at rive i. I år har jeg endda endnu flere bekymringer, da det store julelandskab netop har mistet sin sædvanlige plads i bogreolen til fordel for - hold nu fast - bøger. Jeg må snart bede om mine himmelblå. Generelt set må der siges at være en lille brokstemning florerende på uni, når det hvert år går op for os, at når studievejledere siger "At studere er et heltidsjob", så er der noget om det. Men men...Vi holder fanen højt og strider os gennem semesterplanernes sidste krampetrækninger - det er trods alt, hvad kendetegner den sande studerende. Det lykkes som regel at få vaniliekransene i hus, og stuen bærer da efterhånden præg af Gertrud Sands julestue når december nærmer sig, men det er kun ved hjælp af en sand viljestyrke.

Selvom meget mere kunne skrives om emnet, slutter jeg nu - da teksten der ligger ved siden af mig, ser så truende og vigtig ud. Der skulle jo gerne være tid til lidt strikning i aften for at kompensere for den hårde dag på læsesalen..Puha!    

Barn af de gode julekalendere..

Der findes mindst én søløve i Grønland, Det var Christian IV der byggede rundetårn, Julemanden stammer fra en biskop i Myra, Danskerne solgte de vestindiske øer i 1916 og Det er Thor der laver tordenvejr... Det er blot et lille udpluk af min barndomslærer, der er uddraget fra de gode gamle julekalendere, og som jeg aldrig vil glemme.

Danmark er rigtig god til at producere julekalendere, der både er sjove og hyggelige men sandelig da også lærerige, og jeg har været heldig at være født i en generation, der har fået alle de gode med. Endnu i gymnasiet mindes jeg at hive bonusinfo frem af hatten, primært hentet fra de fire Pyrus julekalendere. Til stor glæde for gamle lærer Hans, der dog troede det kom fra et grundigt blik i historiebogen. Men men, det bliver nu aldrig det samme at læse om Kong Christian ved højen mast i en støvet bog (med gamle elevers vittige illustrationer i margen), som det bliver at se Jens Okking stå i det gamle rigsarkiv og berette om slaget - det kunne Hans desværre ikke forstå.

I år er det Nissebanden i Grønland, der skal rulle over skærmen på DR, og selvom jeg har boxen stående på hylden, vil jeg bestemt følge med. Der er fantastisk billeder - og nyttig viden fra Grønland at hente. Her er et lille klip fra min yndlingssang fra julekalenderen, og som kan sprede lidt præ-julestemning til det ganske land. 

Eventyr i Sverige

I efterårsferien lagde Jesper og jeg studierne på hylden for en stund og drog med Jespers familie en tur til Sverige. Fem fantastiske dage i et eventyrligt hus, der bød på den ene overraskelse efter den anden. Huset er i virkeligheden en gammel skole, som ejerfamilien gennem hårdt arbejde og masser af loppefund, har gjort helt til deres eget paradis. Selvom jeg normalt ikke foto-blogger, vil jeg alligevel lade billederne tale for sig selv her:

Tja..lige den første viser måske ikke huset så godt, men onkel Jepper og nevø Victor klæder bare hinanden så godt.

Jespers og mit soveværelse

Giga elg i husets bibliotek.

 Der er opfindsomme senge i mange hjørner og kroge, her er vi i en hyggestue på første sal

Der var rigtig mange udstoppede dyr rundt omkring i huset, men synes da bestemt at en ægte bjørn skal vises frem.

 Jeg er ikke helt sikker på, hvad dette billede forestiller.. men effekterne hænger over vasken, og min umiddelbare tanke var, at svenskerne må gå stærkt ind for genbrug?

Man ved man er blevet gammel når...

Selvom det sidste års tid har budt på store omvæltninger i vores omgangskreds, havde jeg alligevel ikke set det komme. Der har været bryllupper, babyboom og lejlighedsindvesteringer i en grad, jeg ikke troede fandtes på denne side af 30'erne - for kun 4 år siden løb vi trods alt og svingede med studenterhuen. Men men..sandheden går efterhånden op for en gennem små observationer i dagligdagen. I går var Jesper og jeg eksempelvis til koncert med et vennepar, og gudhjælpemig om ikke min kære mand (læs kæreste, men "mand" passer bedre til alderdomstemaet) sad tilbagelænet og trillede tommelfingre! En anelse urovækkende?

Nogle gymnasieveninder og jeg holder desuden ofte pigeweekender, der indtil nu primært har handlet om farvestrålende drinks, erotiske eventyr og en rysterøvtur på disko. Ikke sidste gang dog - en af tøsernes kæreste havde fået natarbejde i en Bilka, og aftenen gik derfor primært med spørgsmål omkring arbejdsvilkår og lønvilkår, når man sådan arbejder om natten. Uden at lyve kan jeg afsløre, at der var faktiske lønsedler på bordet. Vi er ude på en glidebane, og jeg må seriøst genoverveje de rækkehuse på Risvangen, Jesper og jeg står på venteliste til - og næsten har mentalt indrettet.

Vi kan desværre nok ikke komme udenom det, men i aften tager jeg alligevel i byen og forsøger mig med en aften, der ikke handler om noget som helst fornuftigt og ansvarligt. God weekend til alle!